Kroppen vil helst være afspændt og i balance, men bliver livet igennem udsat for belastninger i form af slag og stød når vi falder, støder hovedet på skabslågen eller mere alvorlige ting.
Som en videreudvikling af kranio-sakral teknikken, er der udviklet tilsvarende blide teknikker, der løsner bindevæv og muskler på kroppens egne præmisser. Jeg hedder Kirsten Lohmann, og tilbyder afslappende og effektive behandlinger med bindevævsmassage i Glamsbjerg, Assens og resten af Fyn.
En behandling med bindevævsmassage aktiverer kroppens egen afspænding
Med blide tryk, der sætter kroppens egen afspænding igang, kan der løsnes op for spændte muskler, bindevæv og arvæv.
Det vigtigste er, at det føles behageligt, for så vil centralnervesystemet "give lov" til afspændingen, og man vil opleve behandlingen som meget afslappende. Ofte kommer man i en tilstand af dyb afspænding og bliver tung i hele kroppen.