Kære nybagte mor
Måske har du ammet før, måske er det 1. gang. Uanset om du har haft en vellykket amning før, har du formentlig glemt hvor følsomme og sarte, dine vorter er de første dage af barnets liv.
Når jeres barn går rigtig ihærdigt i gang med at sutte – oftest i 2.levedøgn – udsættes dine vorter for en massiv belastning, som under alle omstændigheder gør dem ømme og sårbare, indtil de hærdes. Jeres barns sug er også meget stærkt, da råmælken kræver noget af et arbejde at få fat på (men det stimulerer din mælkeproduktion forrygende!).
Det ændre sig, når den egentlige mælk løber til – som regel i løbet af jeres barns 3. levedøgn. Så behøver barnet ikke suge så hårdt, da nedløbsrefleksen vil få mælken til at løbe.
En del mødre oplever, at barnet får suttet hul på en eller begge vorter, så der kommer sår, og man bløder – amningen er da ikke blot forbundet med ømhed, men kan blive fra let til uudholdelig smertefuld.
For at undgå dette, er der nogle helt enkle og logiske ”principper” / fif, du kan lægge dig på sinde og øve dig på, når du lægger dit barn til brystet den første tid efter fødslen.
Læs mere under ”Amning – kom godt i gang”