Min Vel-at-være behandling er dét, jeg vil kalde en helhedsbehandling.
Jeg afsætter god til tid den enkelte kunde, og en behandling kan således vare fra minimum 1 1/2 - 2 timer til 2 1/2 - 3 timer.
Jeg ser ikke på uret.
Vi starter altid med en snak om symptomer / problemer / "siden sidst" - herefter puttes du på briksen og får en skræddersyet behandling, lige efter din krops behov netop da.
Dette vil typisk tage mellem 3 og 5 kvarter for voksne, samt unge og større børn. Små børn får kortere behandling, men det kan tage tid, da der skal leges, og skabes tillid.
Efter behandlingen, som afsluttes med en gang fodmassage, ligger du og slapper af, vågner og kommer op til overfladen igen i dit eget tempo.
Og så slutter vi med en snak om behandlingen, eventuelt vejledning i øvelser eller andet relevant.