Hvad er Qi-gong?
Qigong er en ældgammel træningsform, som er udviklet af mestre gennem tiderne i tæt samklang med Naturen.
Qigong stammer fra Kina, og har samme dybtgående virkning som den indiske yoga - lige som tai chi har sit udspring inden for Qi-gong.
Qigong er en del af traditionel Kinesisk Medicin (TKM), hvor bl.a. akupunktur og urtemedicin også hører til.
Qi betyder energi
Gong betyder metode eller selvkultivering.
Qi i kroppen er mange ting - alt, fra ilten i dit blod, der giver energi til bevægelser i muskler, samt alle livsprocesser i din krop døgnet rundt, over den energi du får fra den mad, du spiser, det vand, du drikker - og til den mere subtile energi: glæden ved et smil, et solstrejf, en god vens anerkendelse - kort sagt: glæden ved livet :-)
Når du træner Qigong, træner du primært 3 områder:
- Bevægelse - krop, langsomme fokuserede bevægelser
- Åndedræt - broen mellem krop og sind samt din ydre og indre verden
- Sind - nænsom opmærksomhed, nærvær i kroppen
Ved træningen koordineres åndedrættet således med bevægelserne, at du afslappes og kroppen lettere kan slippe spændinger og stivhed, som du har opbygget over tid. Både fysiske, mentale og følelsesmæssige.
Således får du et bedre flow gennem hele dit "system" - blodgennemstrømningen forbedres, musklerne afspændes og kan herefter bedre trænes på anden vis, nerveimpulser får friere flow - lige som den subtile energi (Qi) i meridianer og energicentre flyder friere.
Således mere fri afbalanceres alle kroppens systemer over tid, og du vil kunne opnå betydelige resultater med krop og sind - og måske få overskud til at kaste dig ud i nye eventyr, hvem véd...?