Kranio-sakral terapi (KST) er en behandlingsform, der består at forskellige teknikker - fælles for disse er "det blide tryk". Det vil sige, at behandleren med meget let hånd trykker specielle steder på hoved, nakke, ryg og korsben. Behandlingsformen er meget behagelig og virker afstressende.
Uddannet inden for kranio-sakral terapi
Jeg er uddannet kranio-sakral terapeut hos Trine Rosenberg på KST-akademiet, og har løbende videreuddannet mig inden for området. Jeg holder til i Glamsbjerg nær Assens på Fyn.
Kranio-sakral systemet består af kraniet, rygsøjlen, korsbenet samt centralnervesystemet. Det omfatter hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne samt den hjernevæske, der pumpes rundt uden om hjernen.
Hjernevæsken pumpes rundt i det kranio-sakrale system mellem to hinder. Dette sker i en rytme, der kaldes KST rytmen, som blev opdaget af lægen William Southerland i 1920´erne. I dag hører det med som en del af lægestudiet i USA.
Hvordan foregår kranio-sakral terapi?
Kranio-sakral terapi foregår ved, at du ligger på ryggen på en briks. Som regel skal du ikke have noget af dit tøj af - det er kun hvis der skal ses på din ryg. Du får et tæppe over, og kan nu ligge og slappe fuldstændig af, mens behandlingen foregår.